Årsdale Søpark - Udlejning

Årsdale Søpark bliver udlejet via det lokale bureau, Bornholms Formidling, der samarbejder med Team Bornholm, som har udlejet Årsdale Søpark siden 2015. Bornholms Formidling og Team Bornholm har således en stor erfaring med udlejningen af Årsdale Søpark og har i alle årene skabt særdeles gode udlejningstal.

Bornholms Formidling og Team Bornholm har et af Bornholms (og måske også Danmarks) mest velfungerende udlejningskoncepter. Udlejningen er høj og konceptet er nemt for dig som ejer. Du kan derfor trygt slappe af – og lade Bornholms Formidling/Team Bornholm sørge for opgaverne.

Omfattende markedsføring

Team Bornholm har en meget omfattende markedsføring såvel på online som offline medier i både Danmark og udlandet. Team Bornholm fokuserer udelukkende på udlejning af ferieboliger på Bornholm, og udlejningsbureauets medarbejdere kan derfor give gæsterne en god lokalkendt service, hvilket også medvirker til det høje udlejningsniveau. Team Bornholms serviceniveau er bedømt til 4,7 ud af 5 på Trustpilot, hvilket er noget af det højeste i den danske rejsebranche.

Gæsterne

Hovedparten af gæsterne er danskere, men med en stigende andel af såvel tyskere som svenskere. Udlejningen i 2025 er speciel høj, idet alle lejligheder på Årsdale Søpark er udlejet næsten alle dage i 2025. Der er således en virksomhed med aktiviteter på et af de mange vindmølleprojekter i Østersøen syd for Bornholm, som har lejet alle lejlighederne for hele året. Denne virksomhed har ønsket nogle gode lejligheder til sine medarbejdere og har derfor valgt Årsdale Søpark.

Udlejningsbudgettet

Årsdale Søpark har altid haft en høj udlejning, men i 2025-2026 er udlejningen særligt høj grundet mange bookinger til vindmøllefirmaer. Forhåbentlig kan den meget høje udlejning også fortsætte efter 2026, idet der formentlig kommer endnu flere vindmølleprojekter i farvandet omkring Bornholm.

For 2026 er lejlighederne i Årsdale Søpark allerede udlejet for mere end kr. 90.000 i lejeindtægt til dig – og sælger af lejlighederne garanterer for, at du får minimum denne lejeindtægt for 2026.

Fordelagtige skattevilkår

Der er særdeles fordelagtige skattevilkår for udlejning af ferieboliger. I 2026 er eksempelvis de første kr. 50.200 af din lejeindtægt skattefri, og det samme gælder for 40% af lejeindtægten udover kr. 50.200. For en ferielejlighed på Årsdale Søpark bliver næsten hele din lejeindtægt således skattefri – se nedenstående beregningseksempel:



Beregning af lejeindtægt 

Lejeindtægt, Bornholms Formidling ApS & A/S Team Bornholm (minimum)

90.000

Gæsters el-forbrug

-3.000

Refusion fra gæster for el-forbrug

3.000

Beskatning i kroner (se beregning nedenfor)

-8.731

Nettolejeindtægt efter skat

81.269



Beregning af skat

Lejeindtægt, Bornholms Formidling ApS & A/S Team Bornholm

90.000

Refusion fra gæster for strømforbrug

3.000

Indtægter fra udlejning i alt

93.000

Skattemæssigt bundfradrag (2026-niveau)

-50.200

 

42.800

Skattemæssigt 40% fradrag

-17.120

Skattepligtig udlejningsindtægt

25.680

 
   

Beskatning 34% af skattepligtig udlejningsindtægt

8.731


Bemærk-1: Udlejningsbudgettet er baseret på 2026-tal, og sælger af lejlighederne garanterer for, at udlejning som minimum bliver på kr. 90.000 pr. lejlighed. For årene efter 2026 kan sælger ikke garantere for udlejningen, idet de udlejningsmæssige forhold kan påvirkes i såvel ned- som opadgående retning af forhold, som sælger ikke har indflydelse på.

Bemærk-2: Skatteforhold kan/vil variere fra person til person – ligesom skatteregler kan ændre sig fra år til år. Sælger og dennes rådgivere kan således ikke give nogen garanti for dine skattemæssige forhold ved et køb af en ferielejlighed på Årsdale Søpark, eller hvordan de fremtidige skattemæssige forhold kommer til at være i årene fremover. I de senere år er de skattemæssige regler for udlejning af ferieboliger dog kun blevet bedre og bedre. Trenden mod mere og mere fordelagtige skatteregler for udlejning af ferieboliger forventes derfor at fortsætte i de kommende år.